I dag udgør bæredygtig energi kun to procent af det samlede energimix i Ukraine. Derfor vil Yavoriv bidrage med en vigtig stigning i produktionen af bæredygtig energi i Ukraine, hvor ambitionen er at nå et mål på 25% i 2030. Ud over energiproduktion vil investeringen også skabe 150 til 200 job i byggefasen og ca. 10 faste job, når projektet er driftsklar.
Yavoriv bliver etableret i det vestlige Ukraine tæt på landsbyen Ternovytsa in Yavoriv-distriktet. Anlægget på 36 MW forventes at producere 30 GWh om året og at reducere CO2-udledningen med ca. 230.000 tCO2e i sin levetid. Det forventes, at anlægget vil være driftsklar allerede i løbet af 2018.
Der planlægges også en anden fase, hvor anlægget udvides til 72 MW, hvilket vil gøre Yavoriv Solar til en af de største solcelleparker i landet.
– Yavoriv Solar vil bidrage til en vigtig stigning i produktionen af bæredygtig energi i Ukraine, og vi er meget glade for at være med i denne investering, siger Olexiy Parkhomchuk, Investment Director for IFU i Ukraine.
Solcelleanlægget er IFU’s anden investering i bæredygtig energi i Ukraine, da fonden også har medfinansieret vindmøllefarmen Karpatsky i samme område.
Investering på næsten 35 millioner euro
Den samlede investering i solprojektet er EUR 34,7 mio. IFU, NEFCO (Nordic Environment Finance Corporation) og den lokale partner Energopark Yavoriv har indskudt aktiekapital i projektet. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) deltager med et lån.