IFU’s kontor i Nairobi leverer rådgivning on location til virksomheder, der ønsker at investere med IFU.
Over halvtreds års erfaring i det østlige Afrika
IFU har gennemført mere end 60 investeringer i det østlige Afrika.
IFU gennemførte de første investeringer i Kenya i 1970. IFU har investeret indenfor talrige brancher, blandt andet fremstilling, infrastruktur, landbrug, sundhed, tekstil, turisme samt hotel og restauration.
Se IFU’s samlede portefølje over projektselskaber i Afrika her.
Kapital, rådgivning og eget kontor
IFU tilbyder rådgivning og risikovillig kapital og er typisk med i en investering fra planlægning, over etablering, og indtil det oprettede selskab er økonomisk bæredygtigt. Når aktierne er solgt, eller lånet er indfriet, benyttes provenuet til investeringer i nye virksomheder.
IFU har eget regionalt kontor i Nairobi, Kenya, der leverer rådgivning on location. De ansatte deltager i en række bestyrelser i de selskaber, IFU har investeret i.