I Uganda er landbrugssektoren afgørende for udviklingen, da den står for 70% af beskæftigelsen og 60% af landets eksportindtægter. Men vækstpotentialet forhindres af manglende adgang til finansielle ydelser, ikke mindst for småbønder i landdistrikterne.
For at forbedre adgangen til finansielle ydelser og øge den finansielle inklusion i Uganda etablerede Danida aBi Finance for mere end 12 år siden. aBi Finance yder landbrugsfinansiering via kreditter og lånegarantier til finansielle institutioner.
Med henblik på at udvikle aBi Finance yderligere har IFU og EU investeret USD 18 mio. i aktiekapital i selskabet.
Hvis du vil vide mere om, hvordan investeringen gør en forskel for småbønder som Mr. Kasumba Taded i Uganda, kan du se vores video.