Nyheder

4. december 2019

VESTAS-VINDMØLLER TÆT PÅ ÆKVATOR LEVERER GRØN STRØM, FRISKE FISK OG FLERE SKOLELÆRERE

Nu kører Afrikas største vindmøllepark med 365 vindmøller for fuld kraft. IFU, Vestas og en række danske pensionsselskaber er blandt investorerne i Lake Turkana Wind Power, der udover at stå for 15 procent af energiforsyningen i Kenya også har boostet den lokale handel.

Hvad har friskfanget fisk og kamp mod analfabetisme med en vindmøllepark at gøre?

Under Kenyas bagende sol og tæt på ækvator findes der et svar, der i bogstavelig forstand blæser i vinden.

365 kæmpe vindmøller arbejder i døgndrift og leverer grøn strøm til det kenyanske el-net. Cirka 15 procent af den samlede el-produktion kommer i dag fra vindmølleparken, Lake Turkana Wind Power.

Til dato er det Afrikas største vindmøllepark, og samtidig også den største private investering nogensinde i Kenya. Svimlende 678 millioner Euro – eller godt fem milliarder danske kroner – har det kostet at anlægge vindmølleparken i det afsidesliggende Marsabit-distrikt.

Ud over den danske vindmøllegigant Vestas har også den danske klimainvesteringsfond, der administreres af Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, samt en stribe danske pensionsselskaber, udenlandske investorer og udviklingsbanker været med til at finansiere projektet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når administrerende direktør i IFU, Torben Huss, evaluerer på den årelange og komplicerede anlægsfase og effekterne af vindmølleparken, er han super godt tilfreds med, at der er investeret millioner af danske kroner i projektet.

”Først og fremmest er Lake Turkana Wind Power med til at levere billig og grøn elektricitet samt sikre en større forsyningssikkerhed til millioner af kenyanere og dermed bidrage til en mere bæredygtig udvikling i landet”, siger han.

Her blæser vinden konstant

Den 310 megawatt store vindmøllepark har siden foråret produceret for fuld kraft. Svimlende 150.000 megawattimer om måneden.

Området omkring Lake Turkana har en stærk og stabil vind på i gennemsnit 11 sekundmeter. Populært sagt betyder det, at vindmøllerne producerer elektricitet 70 procent af tiden.  Det er omkring dobbelt så meget som mange europæiske vindmølleparker på land, der normalt kun producerer strøm 30 – 40 procent af tiden på grund af skiftende vinde.

Den grønne strøm fra Lake Turkana betyder, at der er skruet kraftigt ned for produktionen af el baseret på olie i Kenya. Prisen for en kilowatttime fra den nye vindmøllepark er omkring 0,55 kroner, hvilket er cirka halv pris af strømmen fra fossile energikilder.

”Regnestykket for Kenya er, at landet sparer omkring 800 millioner kroner årligt på el-regningen, og dertil kommer, at udledningen af CO2 er reduceret ganske betragteligt.”

Torben Huss, CEO, IFU

IFU-topchefen påpeger, at vindmølleparken også bidrager til at skabe tusindvis af job, mere handel og driver den økonomiske og sociale udvikling i et af Østafrikas fattigste områder.

Ny vej er et kæmpe fremskridt

Det er her, at friskfangede fisk og flere børn, der lærer at læse og skrive, kommer ind i billedet.

Forudsætningen for at etablere vindmølleparken var nemlig, at der skulle bygges en vej på 200 kilometer, hvilket svarer til strækningen fra København til Middelfart. I et tørt og goldt område er en farbar vej et kolossalt fremskridt. Det skaber dynamik, transport og mere lokal handel.

Konsulentfirmaet QBIS Consulting har på vegne af en række nordiske investorer gennemført en undersøgelse af de sociale og økonomiske effekter af vindmølle-projektet i Kenya.

”Ud over den bæredygtige og stabile energiforsyning til Kenya, er der ingen tvivl om, at den forbedrede vej er den allerstørste gevinst i forbindelse med Lake Turkana Wind Power. Vejen har allerede haft mærkbare effekter for den lokale befolkning.”

Thomas Westergaard-Kabelmann, Partner i QBIS

Hvor det tidligere var en dagsrejse eller to at tilbagelægge 200 kilometer ad dårlige veje, tager det nu et sted mellem to og fire timer. Alt afhængig af om man har egen bil eller køber billet til en af de busser, der nu kører dagligt på ruten.

Frisk fisk giver større købekraft

Vindmølleparken ligger på sandjorde tæt op ad Lake Turkana, en af Afrikas største søer. Her har lokale fiskere i årtier fanget fisk, tørret dem og senere solgt de tørrede fisk på markeder i de lidt større byer.

Med kortere transporttid på den nye vej kan fiskerne nu komme ind til markederne og sælge friskfanget fisk samme dag, som fisken er fanget.

”Prisen for friskfanget fisk er generelt større end for tørret fisk, så de lokale fiskere har nu mulighed for at oparbejde en bedre forretning og tjene flere penge. Det giver en større købekraft, som siver ud i resten af samfundet,” konstaterer Mette Dalgliesh Olsen fra QBIS.

Med hjælp fra bl.a. EU og NGO’er, der er tilstede i området, har vejen været med til at give de lokale fiskerikooperativer blod på tanden til at investere i nyere og større fiskerbåde samt i solcelledrevne frysere, så de kan fryse fangsten med henblik på senere salg.

Genvej til sundhed og uddannelse

Den forbedrede vej har også potentiale til at blive en genvej til bedre sundhed og mere uddannelse. Ifølge en lokal trafikkortlægning gennemført af QBIS Consultings lokale samarbejdspartner i Kenya er 19 procent af passagererne i de offentlige busser i dag sygeplejersker og lærere.

Det kan ofte være svært for sundhedsklinikker og skoler i afsidesliggende distrikter som Marsabit at skaffe kvalificeret personale, da det kan være både svært og dyrt at komme frem, og da områderne ofte anses som mindre attraktive steder at bo og arbejde.

Det er for tidligt at konkludere, at flere børn er kommet i skole og sundhedstilstanden forbedret på grund af Lake Turkana projektet og vejinvesteringen, da det ville kræve en større undersøgelse.

“Vi ved fra andre studier, at forbedrede transportforbindelser i meget isolerede områder kan have en række positive effekter på både sundhed og uddannelse. Eksempelvis kan det betyde, at børnene kan få forbedret adgang til undervisning af en uddannet lærer, eller at de lokale kan opsøge en sundhedsklinik, hvor der er mere uddannet personale.”

Mette Dalgliesh Olsen, senior communication & sustainability advisor and partner, QBIS

Lokale protester

Men vindmølleparken har også været i strid modvind hos dele af de lokale stammefolk. De har protesteret over at få ødelagt deres traditionelle levevis og frygter at miste jord til deres græssende kvæg. En sag om jordrettigheder kører stadig ved en domstol i Kenya.

I et program ”Winds of Change” har investorerne forpligtet sig til at udvise socialt ansvar. Foreløbig er der brugt mere end tyve millioner kroner på at forbedre skoler, sundhed og vandforsyning. Og der er taget mange initiativer for at forberede lokalbefolkningen.

Derudover har Vestas sendt flere hundrede lokale kenyanere på kursus i trafiksikkerhed og færdselsregler i forbindelse med etableringen af den nye vej. For kvæghyrder, der ikke er vant til tunge lastbiler, der drøner afsted med 80 – 90 kilometer i timen, har det været livsvigtig viden.

Der er også gennemført interviews med lokale stammer for at få kendskab til deres kultur og økonomi, for derefter at kunne hjælpe dem med at forberede sig på den nye udvikling.

I forbindelse med opførelsen af vindmølleparken blev der skabt cirka 1.800 job, hvoraf mange var håndværkerjob udført af de lokale.  Det betød, at flere fik fuldtidsjob med en efter kenyanske forhold rigtig god løn i et til to år, mens vindmølleparken blev bygget.

Cirkus til byen

Ligesom ved alle større udviklingsprojekter kan der være en bagside af medaljen. Nogle af de lokale har brugt lønnen på alkohol, det østafrikanske rusmiddel khat eller på luksusvarer.

Men andre har også sparet op for at kunne betale for børnenes uddannelse eller bygge nyt hus.

”Det er ikke anderledes i Kenya end i resten af verden, at når der kommer et stort cirkus til en lille by, kan der ske ting og sager. Der vil i en periode være en betydelig tilstrømning af penge til et ellers fattigt område, og det er ikke alle, der kan forvalte det. Der vil være job til nogen og ikke til andre, og der vil komme en masse nye mennesker i lokalområdet med andre vaner og kulturer. Det kan skabe nye problemstillinger, som ikke var der før.”

Mette Dalgliesh Olsen, senior communication & sustainability advisor and partner, QBIS

I dag beskæftiger Lake Turkana Wind Power cirka  400 teknikere, håndværkere, ingeniører og administrativt personale, hvoraf omkring 80 procent er fra lokalområdet.

Kan skabe titusindvis af arbejdspladser

Ud over effekterne i lokalområdet omkring vindmølleparken forventes de største økonomiske gevinster fra Lake Turkana at komme fra vindparkens bidrag til en billigere og mere stabil strømforbindelse.

Kenya har nemlig været et land plaget af ekstremt mange strømafbrydelser, der ofte har lagt produktionen ned på industriarbejdspladser. Det har skræmt udenlandske investorer væk.

”Den stabile el-forsyning giver en højere produktivitet og lagt sammen med effekterne af billigere strøm, skaber det et stort potentiale for mere vækst og beskæftigelse.”

Thomas Westergaard-Kabelmann.

Ifølge QBIS’s oprindelige beregninger, som blev lavet før vindparkens tilslutning til Kenyas energiforsyning, vil en reduktion af strømafbrydelser på blot 12.5 procent og en reduktion af energipriser på 10 procent for eksempel kunne skabe mere end 100.000 job i Kenya.

I dag er der tegn på at potentialet kan blive endnu større.

”Det er for tidligt at konkludere på Lake Turkanas samlede effekt på strømafbrydelser og energipriser i Kenya, men siden parken er kommet i drift, er der jo lovende indikationer på, at det kan betyde både lavere elektricitetspriser og en mere stabil strømforbindelse. Begge dele kan have massiv betydning for Kenyas nationaløkonomi på sigt,” fastslår Thomas Westergaard-Kabelmann.

Helt i tråd med FN’s verdensmål

Administrerende direktør i IFU Torben Huss vurderer, at den afrikanske vindmøllefarm allerede har indfriet alle forventninger.

”Både lokalt og nationalt i Kenya bidrager Lake Turkana Wind Power til en mere klimavenlig og social udvikling, der er helt i tråd med FN’s verdensmål,” siger han og betoner, at IFU har en strategi om, at alle kommercielle investeringer skal flugte med de 17 verdensmål.

Socio-economic study of key impacts from Lake Turkana Wind Power
Appendix A-Impact pathway
Appendix C-Indicators from impact pathway and raw observations

Af Gitte Redder, journalist

­­­­­­­­­­­­­

FAKTA: Historien om det afrikanske vind-eventyr Lake Turkana Wind Power

  • I 2007 fik en gruppe internationale investorer ideen om at anlægge en vindmøllepark tæt på den store ørken-sø Lake Turkana.
  • Tolv år efter producerer 365 gigantiske vindmøller fra Vestas nu strøm til Kenyas befolkning på cirka 48 millioner mennesker.
  • Efter nogle startvanskeligheder og forsinkelser med at forbinde møller til det nationale el-net kører den 310 megawatt vindpark med fuld kapacitet. Møllerne leverer omkring 150.000 megawatttimer om måneden, hvilket svarer til cirka 15 procent af Kenyas samlede el-produktion.
  • Den stærke og stabile vind i området ved Lake Turkana blæser i gennemsnit 11 sekundmeter og giver en såkaldt kapacitetsfaktor på 70 procent. Vindparker på land i Europa har kun en kapacitetsfaktor på mellem 30 og 40 procent.
  • Antallet af strømafbrydelser i Kenya er reduceret betragteligt efter, at møllerne nu kører på fuld kraft.
  • Produktionen af fossilt baseret energi er mere end halveret fra knap 230.000 megawatt-timer i januar 2018 til knap 100.000 megawatt-timer i januar 2019. Dermed er udledningerne af CO2 kraftigt formindsket.
  • Den grønne strøm er billigere. Prisen for en kilowatt-time fra vindmølleparken er cirka 0,55 kroner. Det er omkring halvdelen af prisen for elektricitet fra fossile brændstoffer.
  • Lake Turkana Wind Power er Afrikas største og dyreste vindmøllepark til dato. Finansieringen på 678 millioner Euro – eller mere end fem milliarder danske kroner – er stablet på benene af et konsortium af internationale investorer og långivere. Sammen med Norge og Finland har Danmark været en vigtig medspiller i at realisere vindeventyret.
  • Klimainvesteringsfonden (DCIF), der med penge fra danske pensionsselskaber og dansk udviklingsbistand skal sætte skub i vedvarende energi-projekter i udviklingslandene, har aktier for 87 millioner kroner i Lake Turkana Wind Power.
  • Også Danmarks Eksportkredit EKF har været med til at gøre den enorme investering mulig med en milliardgaranti. Og vindmøllekoncernen Vestas har investeret aktiekapital i Lake Turkana.
  • Investorerne har via programmet ”Winds of Change” forpligtet sig til at udvise socialt ansvar.  Foreløbig er der investeret mere end tyve millioner kroner i skoler, sundhed og vandforsyning.
  • Over de næste 20 år er forventningen, at Lake Turkana Wind Power gennem programmet investerer yderligere 75 millioner kroner i området.
  • Derudover har Vestas sit eget program for sociale investeringer i området, der dækker 10.000 km2 eller cirka en fjerdedel af Danmar