Op til 1. Verdenskrig satte danske erhvervsfolk markante spor i Rusland. Med den aktuelle politisk-økonomiske udvikling og åbningen af IØ’s kontor i Moskva inviteres nutidens erhvervsledere til at følge efter
Når jeg den 1. august sætter mig i stolen på IØ’s nye kontor i Moskva, vil jeg lade tankerne gå tilbage til de store danske erhvervsfolk, der for 100 år siden knyttede stærke bånd mellem hjemlandet og Rusland. Den tids Ruslandsdanskere opdyrkede et marked og skabte vækst. Min forventning er, at vi vil se en ny generation af Ruslandsdanskere, og at de vil indse fordele ved at forene kræfterne med IØ, så vi sammen kan gribe nuet.
Rusland er igen et land i fremgang med betydelig økonomisk vækst og markante forbedringer inden for lovgivning og offentlig administration.
I Rusland bor der i dag ca. 200 danskere. Før 1. Verdenskrig var der 1500. Der var folk som Hjerl Hansen fra Sibirisk Kompagni, der eksporterede smør ud af Rusland, sic., Alexander Foss, der var med til at etablere F.L. Smidth & Co. , E.F. Biering og H. Plum, med kommunikationslinjer og Russisk Handelskompagni. Sammen gjorde de den store nabo mod øst til Danmarks 3.-4.-største handelspartner. I dag er Rusland på en 18.-plads., men naboen er ikke blevet mindre.
Forhåbentlig vil danske erhvervsaktiviteter stile efter fortidens højder.
Fra uorden…
At mulighederne er der, tør jeg godt sige efter 10 år i Moskva og Sankt Petersborg, hvor jeg har været engageret i at fremme dansk kødeksport til Rusland. I starten til afhjælpning af hungersnød, senere som regulær eksport.
Tiden under Jeltsin var turbulent. Samfundet var i uorden. For os erhvervsfolk var Rusland en hård arbejdsplads. Lovkomplekserne kunne ikke sammenlignes med de vesteuropæiske, regnskaber for russiske virksomheder var uigennemskuelige, arbejdsmoralen var lav osv.
Rusland er stadig en udfordring. Men IØ’s nyåbnede kontor i Moskva vil fra 1. august 2002 med sit lokalkendskab og sin indsigt i lovgrundlaget tilbyde vejledning til danske virksomheder, der vil investere i Rusland.
IØ’s Moskva-kontor vil foruden Rusland dække de øvrige CIS-stater. Vi vil regelmæssigt pleje kontakt med administrationen i landene, og vi vil bistå med at screene mulige partnere for danske virksomheder. Ved at forene kræfterne med IØ vil danske virksomheder komme lettere og hurtigere igennem fra projektidé til realisering – og de vil opnå en væsentlig økonomisk risikodeling i den usikre opstartsperiode.
For de fleste danske virksomheder ligger fremtiden ikke så meget i at opdyrke Rusland som eksportmarked. Valutakurser og andre forhold er skyld i, at eksport til Rusland er blevet mindre og mindre attraktivt. Lokal produktion eller servicevirksomhed med islæt af vestlig teknologi vinder i konkurrencen.
For de fleste danske virksomheder har det været klogt at se tiden an gennem de turbulente år. Nu er tiden, efter min vurdering, inde til at overveje flere konkrete investeringer.
…mod stringens
For det første fordi frontlinjen for nyerobringer af markeder er i bevægelse mod øst. Danske virksomheder har i stort omfang positioneret sig i de centraleuropæiske og baltiske markeder, hvor mange af landene er på vej mod medlemskab af EU. Det afgøres i år.
For det andet fordi den politisk-økonomiske udvikling i Rusland bevæger sig i den rigtige retning..
Putins politik er mere stringent end Jeltsins. Han kalder det “lovenes diktatur” – kampen mod korruptionen og de få oligarker. Han har fået gennemført en ny skatte- og jordlovgivning. Og han orienterer sig meget efter EU og WTO. Og det øger investeringssikkerheden. EKF har opgraderet Rusland som et mere sikkert land.
Forholdet mellem Rusland og Vesten normaliseres. Rusland bliver en naturlig samarbejdspartner i den Østersøregion, dansk erhvervsliv har orienteret sig mere og mere imod siden Murens fald.
Danmark har særlige muligheder inden for en bred vifte af agroindustri og konsumvarer, energi- og miljø, tekstiler og beklædning, transport, medicoindustri, træforarbejdning, bygge- og anlæg og IT. Her kan danske virksomheder konkurrere, og der er stor efterspørgsel efter disse sektorers know-how i Rusland. Desuden er der en veluddannet russisk arbejdskraft.
Ca. 35 større danske virksomheder har allerede etableret sig i Rusland, og i alt er ca. 120 danske virksomheder i dag aktive i Rusland. IØ har siden starten i 1991 i alt været med til at finansiere 26 danske virksomheder i Rusland med en samlet IØ-investeringsandel på ca. DKK 425 mio ud af samlede investeringer på ca. DKK 3.430 mio. Erfaringerne har været stærkt varierende, men overvejende gode. Det skal i den forbindelse nævnes, at IØ er medlem af “Foreign Investment Advisery Council”, der rådgiver de russiske myndigheder om udenlandske investorers problemer og ønsker til forbedret lovgivning og administration.
IØ tilbyder venture kapital, både som aktieindskud og lån. Et IØ-kontor i Moskva vil forhåbentlig få antallet af Ruslandsdanskere i vejret. Kontoret vil være behjælpelig ved forberedelser, sonderinger og vejledning vedr. nye investeringer i Rusland, Ukraine og all andre CIS-landene og tilbyder:
- Assistance ved partnersøgning og -valg for danske investorer
- Oplysning om retlige vilkår, herunder om skatteforhold og etablerings- og driftsvilkår
- Deltagelse i bestyrelsesarbejdet i opstart- og driftsfasen på typisk 8-10 år
- Assistance med at planlægge og fremskaffe finansiering i form af aktiekapital og/eller lån
IØ har desuden i særlige tilfælde mulighed for at bidrage til finansiering af indledende rejser for interesserede investorer samt til at yde refusion af forundersøgelsesudgifter, hvilket vil gøre det billigere for virksomhederne at gennemføre forundersøgelser.
Indtil slutningen af juni er jeg i Danmark og tager gerne imod henvendelser fra danske virksomhedsledere, der har fået lyst til at træde i de “gamles” fodspor. Jeg træffes på 33 63 75 00. Derefter vil jeg med regelmæssige mellemrum besøge Danmark og kan ellers træffes på det nye IØ-kontor i Moskva, ligesom mine kollegaer i IØ-København står til rådighed for et møde, når det måtte ønskes på tlf. 33 63 75 00.
Bragt i Erhvervsbladet den 31. maj 2002.