Statsminister Mette Frederiksen annoncerede på FN’s Generalforsamling en reform af den danske Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Med reformen stiger IFU’s forvaltede kapital fra 15,6 mia. kr. (2022) til omkring 35 mia. kr. i 2030. Det vil markant øge IFU’s muligheder for at bidrage til økonomisk vækst, grøn omstilling og bæredygtig udvikling i udviklingslande og dermed understøtte realiseringen af FN’s 17 verdensmål.
”Reformen af IFU er banebrydende for dansk udviklingsarbejde, og det er vigtigt, at vi kan præsentere den netop nu i en tid, der kalder på mere finansiering i udviklingslandene. Vi har brug for nye værktøjer, der kan frigøre mere privat kapital, og det er IFU nu klar til at levere i endnu højere grad. Det er vigtigt for klimaet, udviklingslandene og Danmarks rolle som grønt foregangsland.”
Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
”Vi kan kun realisere verdensmålene, hvis vi får mobiliseret yderligere privat kapital, som kan investeres i udviklingslande. Derfor er jeg meget tilfreds med, at reformen også giver IFU mulighed for at kunne rejse en ny Verdensmålsfond. Dermed kan der bygges videre på det gode samarbejde og de solide resultater, vi har skabt sammen med de danske pensionsselskaber og private investorer i den første Verdensmålsfond, som IFU nu har investeret,” siger Michael Rasmussen, formand for IFU’s bestyrelse.
”Regeringens beslutning om markant at øge finansieringen til IFU betyder, at vi kan styrke vores indsats i udviklingslande og bidrage yderligere til at understøtte den grønne omstilling og at skabe mere retfærdige og inkluderende samfund, som kan forbedre levevilkårene for især de mest udsatte mennesker. Vi glæder os til at kunne gøre en endnu større forskel, og vi vil gøre vores yderste for at leve op til tilliden,” siger Torben Huss, administrerende direktør i IFU.
IFU har været en førende aktør inden for dansk udviklingsbistand i over 50 år og markeret sig som en innovativ international aktør bl.a. gennem etablering af Verdensmålsfonden i et offentligt-privat partnerskab med danske pensionsselskaber. Med en reform af IFU træder IFU ind i en ny æra med en ambitiøs vision om i endnu højere grad at bidrage til, at udviklingslandene kan imødegå de mange udfordringer, de i dag står over for.
Hovedpunkter i IFU’s reform:
Reformen af IFU skal frem mod 2030 styrke Danmarks bidrag til at nå Verdensmålene og Parisaftalen. Reformen vil betyde en kraftig intensiveret indsats mod klimaforandringer, en væsentlig øget indsats i Afrika og et markant større engagement i skrøbelige stater som for eksempel Ukraine.
IFU vil med reformen også fortsætte det succesfulde offentlige-private partnerskab i Verdensmålsfonden ved at bane vejen for etablering af en ny Verdensmålsfond på 5 mia. kr., som forventes finansieret med ca. 3 mia. kr. fra private investorer, der ønsker at investere bæredygtigt. Konkret vil reformen sikre:
- Mere klima: IFU’s bidrag til klimafinansiering skal frem mod 2030 stige fra 2 mia. kr. (2022) årligt til 5-7 mia. kr. årligt.
- Mere Afrika: Mindst 50% af IFU’s investeringer skal foretages i Afrika. Forventeligt investeringer for knap 8 mia. kr. i perioden.
- Mere skrøbelige lande, herunder Ukraine: Forventeligt investeringer for knap 3,5 mia. kr. i perioden.
Fakta om IFU:
IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) er Danmarks udviklingsfinansieringsinstitution. IFU blev etableret i 1967 og ligger under Udenrigsministeriet. Formålet med IFU er at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling og realisering af verdensmålene i udviklingslandene. Investeringerne foretages på kommercielle vilkår i form af aktiekapital, lån og garantier til private virksomheder i udviklingslande og vækstmarkeder især i Afrika men også i Asien, Latinamerika og dele af Europa. IFU har generelt fokus på at understøtte den grønne omstilling og bidrage til udviklingen af retfærdige og inkluderende samfund.
Fakta om reformen af IFU:
Med reformen stiger IFU’s forvaltede kapital fra 15,6 mia. kr. (2022) til omkring 35 mia. kr. i 2030. Reformen finansieres via to hovedspor:
- Kapitalindskud via udviklingsbistanden: 500 mio. kr. årligt i perioden 2024-2030.
- Adgang til låneramme i Nationalbanken (statens genudlån): 13,7 mia. kr. frem mod 2030.