Nyheder

11. november 2008

NY KOMMUNIKATIONSCHEF

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) har ansat Rune Nørgaard som ny kommunikationschef.

Rune Nørgaard er 44 år og kommer fra LO, hvor han i fem et halvt år var informationschef. Det seneste halve år har han været leder af LO’s internationale afdeling.

Rune Nørgaard er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet blandt andet med EU og formidling. Han har derudover arbejdet med udvikling af faglige organisationer i Mellemamerika og været redaktør af LO’s internationale magasin Kontrast.

  • Vi er meget glade for at kunne byde Rune Nørgaard velkommen i IFU og glæder os til samarbejdet, siger administrerende direktør Finn Jønck.

Interessen for stillingen som kommunikationschef i IFU var stor. Omkring 140 personer søgte stillingen, da den blev slået op i sommer. Rekruttering er foretaget i samarbejde med Mercuri Urval.

  • Jeg er positivt overrasket over den store interesse for at arbejde i IFU. Men jeg tror ikke mindst det hænger sammen med, at vi er en organisation, der både driver forretning og har værdierne med på jobbet, for eksempel når det handler om at hjælpe ulandene og holde et højt niveau i forhold til sociale og etiske standarder og miljø, siger Finn Jønck.

København, 11. november 2008

Pressemeddelelse: Ny kommunikationschef