Kom til eksportdag for cleantech den 3. juni 2014 kl. 14:00 til 17:00 hos VandCenter Syd, Driftscenter Spildevand, Skt. Jørgens Gade 213 i Odense.
På dagen tilbydes danske virksomheder personlig rådgivning om virksomhedernes globale markedsmuligheder og den hjælp, der kan fås fra danske ambassader og danske støtteordninger.
Udenrigsministeriets/Eksportrådets sektoreksperter inden for energi og miljø fra 30 lande vil være til stede for at orientere om situationen i deres respektive lande.
Der kan aftales møder med:
- Energi- og miljøeksperter fra danske ambassader i 30 lande – markedskendskab, muligheder og udfordringer.
- Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) – herunder ny klimainvesteringsfond til grønne eksportprojekter
- Eksport Kredit Fonden (EKF) – eksportfinansiering og garantier
- Danida – projekter og støtteordninger i udviklingslande
- State of Green – international markedsføring
- Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen – støtteordninger og rammevilkår
Møder kan bookes online.
Hvert møde har en varighed af 15 min. Sidste frist for booking af møder er den 26. maj 2014.