Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) har besluttet at investere 10 millioner kr. i et projekt, der har til formål at skaffe lånefinansiering til små og mellemstore afrikanske virksomheder. Investeringen sker i samarbejde med The Way Forward ApS og bliver formidlet igennem internetportalen MyC4, der er en ny IT baseret teknologi udviklet til formålet.
Det er forventningen at både institutionelle og private investorer vil skyde penge i projektet. På kommercielt bæredygtige betingelser har MyC4 investorer indtil videre udlånt penge til mere end 3,000 afrikanske små mellemstore virksomheder og kun meget få lån er misligholdt.
Med investeringen ønsker IFU at bidrage til fattigdomsbekæmpelsen og forretningsmæssig udvikling af små og mellemstore virksomheder i Afrika.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos
Investment Manager, Kasper Svarrer,
Tlf: 33 63 75 00
Email: KSV@ifu.dk