Nyheder

13. juli 2012

HØR OM INVESTERINGER I EGYPTEN

Leder af IFU's kontor i Kairo Anders Paludan-Müller fortæller om investeringsmuligheder og risiko i Nordafrika og Mellemøsten i radio 24/syv.

Leder af IFU’s kontor i Kairo Anders Paludan-Müller fortæller i radioprogrammet Millionærklubben på radio 24/syv om investeringsmuligheder og risiko i blandt andet Egypten.

Det sker på baggrund af IFU’s mange års erfaringer i Egypten og det nordlige Afrika samt Mellemøsten, hvor IFU har gennemført mere end 30 investeringer i samarbejde med danske virksomheder.

Investeringer i Nordafrika og Mellemøsten er nu overgået til den arabiske Investeringsfond (AIF), som er etableret i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og IFU. AIF administreres af IFU, der har etableret et kontor i Kairo, som giver mulighed for at følge udviklingen på nærmeste hold og assistere danske virksomheder on location.

Hør radioprogrammet her:http://arkiv.radio24syv.dk/video/6525981/millionrklubben-09-07-2012.