Nyheder

5. november 2013

DELTAG I IFU MASTERCLASS

I forbindelse med konferencen Veje til vækst den 21. november i Herning Messecenter afholder IFU en masterclass om investeringer i udviklingslande og vækstmarkeder.

Den 21. november afholdes konferencen Veje til vækst i Herning Messecenter. Her kan du få inspiration, netværk og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med til at skabe vækst i din virksomhed.

Kom og oplev innovative iværksættere, tidligere elitehåndboldspiller og træner Anja Andersen, flinkhedsspecialisten Lars AP, manden bag Irmas store succes Alfred Josefsen, en paneldebat med Huxi Bach, 16 alsidige Masterclasses og et inspirerende standområde, hvor du kan møde masser af dygtige rådgivere.

Alle med interesse i vækst lige fra før-startere til ejere af større virksomheder er velkomne.

Deltagelse er gratis

Læs mere på www.vejetilvækst.dk

IFU’s masterclass

En af 16 masterclasses på konferencen afholdes af IFU. Her vil investeringsrådgiverne Anders Nellemose og Frank Zimmermann fortælle om danske virksomheders forretningsmuligheder i udviklingslande og vækstmarkeder, samt hvordan IFU kan bidrage med rådgivning og risikovillig kapital til etablering af selskaber i 120 investeringslande i Afrika, Asien, Latinamerika og Europa.

IFU masterclass afholdes kl. 13.30 – 14.30.

Tilmelding til IFU’s masterclass sker via konferencens hjemmeside: www.vejetilvækst.dk.