< Tilbage til nyheder

4. maj 2004

BESVARELSE AF SPØRGSMÅL 1-7

Folketingets Erhvervsudvalg: Besvarelse af spørgsmål 1 - 7 vedr. forslag til lov om ændring af lov om fond til investeringer i vækstmarkeder m.v. (nedlæggelse af IFV-fonden) (L 215 - bilag 4), stillet af Erhvervsudvalget den 26. april 2004.

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
Dato 4. maj 2004

Folketingets Erhvervsudvalg

Vedlagt fremsender jeg i 70 eksemplarer min besvarelse af de i udvalget stillede spørgsmål 1 – 7 vedr. forslag til lov om ændring af lov om fond til investeringer i vækstmarkeder m.v. (nedlæggelse af IFV-fonden) (L 215 – bilag 4).

Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
Dato 4. maj 2004

Besvarelse af spørgsmål 1 – 7 vedr. forslag til lov om ændring af lov om fond til investeringer i vækstmarkeder m.v. (nedlæggelse af IFV-fonden) (L 215 – bilag 4), stillet af Erhvervsudvalget den 26. april 2004.

Spørgsmål 1
“Ministeren bedes sende en oversigt over, hvilke projekter Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU), Investeringsfonden for Østlande (IØ) og Investeringsfonden for vækstmarkeder m.v. (IFV) har investeret i siden 1997.

Oversigten bedes indeholde oplysninger om de enkelte projekter med hensyn til fondenes investeringsbeløb og nettofortjeneste/tab, samt hvilke lande og hvilke typer projekter, der er tale om.”

Svar
IFU, IØ og IFV oplyser:

I vedlagte oversigter, (der kun findes på engelsk), er angivet de projekter, der er etableret i perioden 1997-2003 (inkl.) med deltagelse af henholdsvis IFU, IØ og IFV. For IFU drejer det sig om 176 projekter, mens de tilsvarende tal for IØ og IFV er henholdsvis 189 og 7.

For hver af fondene er anført fondenes aktietegning i kolonnen “Shares” og långivning i kolonnen “Loans”. I kolonnen “Total Disb.” er anført, hvad der i alt er udbetalt til projekterne, mens der i kolonnen “Outst. Amount” er angivet udestående beløb pr. 31. december 2003. Tallene i kolonnen “Total Investment” angiver de samlede investeringer i projekterne.

I alt har IFU investeret DKK 862 mio. i aktiekapital og DKK 1.328 mio. i lån i disse projekter. De tilsvarende tal for IØ er henholdsvis DKK 1.131 mio. og DKK 1.473 mio. For IFV er tallene henholdsvis DKK 72 mio. og DKK 48 mio.

Af fortrolighedsgrunde – i forhold til fondenes private partnere – kan der ikke gives oplysninger om nettofortjeneste eller et tab på enkeltprojekter. Det kan dog oplyses, at IFU har haft en samlet intern rente (IRR) på 12,6 % for den del af de i bilaget specificerede projekter, der er afsluttet og derfor udgået af IFU’s portefølje i perioden. Opgjort på verdensdele har den interne rente for IFU været 6,2 % for Afrika, 14,2 % for Asien og 12,4 % for Latinamerika. For IØ har den interne rente for de projekter, der er etableret i perioden 1997-2003 og afsluttet i samme periode, i alt 41 projekter, været 5,5 %. For IFV er der ikke afsluttet projekter i perioden.

Spørgsmål 2
“Hvor mange projekter er siden 1997 blevet afvist i IFU, IØ og IFV?”

Svar
IFU, IØ og IFV oplyser:

Fondenes definition på et projekt er, at en henvendelse om en projektmulighed (sag) først tæller som et projekt, når der underskrives en investeringsaftale, hvorfor der ikke kan tales om afvisning af projekter.

Fondene har derimod registreret, at følgende antal henvendelser om projekter siden 1997 ikke har ført til projektetableringer med fondenes deltagelse (underskrift af investeringsaftaler):

Fond Modtagne henvendelser om nye projekter
IFU 421
383
IFV 42

Det skal anføres, at der formelt set sker en egentlig afvisning af meget få sager, idet langt de fleste sager, der ikke fører til projektetablering, stopper efter gensidig aftale mellem partnerne. Dette kan f. eks. ske som følge af, at partnerne, som undersøgelserne/forhandlingerne skrider frem, konstaterer, at projektideen må opgives. Årsagerne hertil kan være mange, f.eks. at forretningsgrundlaget for projektet viser sig ikke at være til stede, at finansiering til projektet ikke kan fremskaffes, eller at de politiske forhold i værtslandet pludseligt er blevet forværret etc.

Spørgsmål 3
“Ministeren bedes oplyse om strategierne i de 3 fonde med hensyn til hvilke sektorer, der investeres i.”

Svar
IFU, IØ og IFV oplyser:

Fondenes bestyrelser har fastlagt, at aktiviteter, der er legale i Danmark, falder ind under de aktiviteter, som disse fonde har kunnet medfinansiere. For IFV blev det ved etableringen af denne fond dog besluttet af EU, at IFV af konkurrencemæssige årsager ikke kunne medvirke til at finansiere projekter indenfor skibsbygning, stålindustri, bilindustri samt kunstfiberindustri.

For alle tre fonde gælder dog, at de ikke kan beskæftige sig med aktiviteter, der involverer asbest samt fremstilling af militært udstyr.

Endvidere vil fondene kun undtagelsesvist kunne involvere sig i aktiviteter vedr.:

  • Kasinodrift
  • Tobak
  • Freon

Herudover vil fondene skulle udvise en betydelig opmærksomhed om, på hvilke betingelser fondene i givet fald kan involvere sig i nedenstående aktiviteter/produkter:

  • Alkohol/alkoholrelaterede produkter
  • Dyreopdræt
  • Babymad
  • Genmodificering
  • Kød- og benmel
  • Pesticider
  • Medicin
  • PVC
  • Solcentre

Det kan oplyses, at af de 498 projekter IFU har medvirket i perioden 1968 – 2003, er de største sektorer: industri og håndværk (63 %), service, handel og transport (20 %) og landbrug og energi (12 %).

For IØ er den tilsvarende fordeling for de 360 projekter etableret i perioden 1990 – 2003: industri og håndværk (48 %), service, handel og transport (26 %) og landbrug og energi (14 %).

Spørgsmål 4
“Ministeren bedes sende en oversigt over medlemmerne af de 3 fondes bestyrelser.”

Svar
Vedlagt fremsendes en oversigt over bestyrelserne i de 3 fonde, idet bemærkes, at medlemmerne er identiske i alle tre bestyrelser.

Spørgsmål 5
“Ministeren bedes kommentere udtalelserne fra den konservative ordfører under 1. behandling af L 215 om ikke på forhånd at være afvisende for på et tidspunkt at overveje en mulig justering i IFU, således at udviklingslande, der ændrer sig til vækstområder, i en længere periode end hidtil kunne defineres som udviklingslande. Herved kunne IFU få mulighed for fortsat at bistå med investeringer i disse lande.

Vil ministeren eventuelt vende tilbage til dette? Hvad er tidsperspektivet?”

Svar
Udenrigsministeren oplyser:

Det gældende regelsæt for IFU investeringer indeholder allerede ganske stor fleksibilitet. Landegrænsen for IFU investeringer følger overgrænsen for Verdensbankens 17-årige lån (p.t. en BNI (brutto national indkomst) på 5.115 US dollars pr indbygger). I den forbindelse bemærkes, at IFU altid anvender det af Verdensbanken det forudgående år publicerede tal, der igen er en gennemsnitsberegning af de forudgående 3 års tal.

Derudover er det i IFU’s regelsæt bestemt, at lande, der i et år kommer over IFU’s investeringsgrænse, skal være over denne grænse i de efterfølgende 2 år, inden landet ikke længere kan modtage IFU investeringer. Endelig tillader regelsættet, at følgeinvesteringer i projekter med oprindelig investering fra IFU kan foretages, også selv om et land ikke længere kan modtage IFU investeringer.

Spørgsmål 6
“Hvor store beløb er der gennem årene gået tilbage til statskassen fra IFU og med hvilken begrundelse?”

Svar
Udenrigsministeriet oplyser:

IFU’s kapitalgrundlag er skabt ved indskud fra staten med oprindeligt 300 mio. kr. og suppleret med 750 mio. kr. i perioden 1996-2000. IFU’s egenkapital er ved udgangen af 2003 2,1 mia. kr. Der er ikke hidtil trukket kapital ud af IFU til statskassen, men regeringen foretog i 2003 en økonomisk gennemgang af IFU med henblik på at modernisere kapitalgrundlaget og likviditetspolitikken, således at fonden blev bragt i overensstemmelse med tidssvarende forretningsmæssige principper. Regeringen besluttede med udgangspunkt i denne økonomiske analyse at udtrække 750 mio. kr. til statskassen i løbet af 2004.

Regeringen understregede i forbindelse med beslutningen, at IFU skal fastholdes som et centralt instrument i dansk udviklingsbistand, og at fondens fremtidige kapitalgrundlag derfor er baseret på en beregnet stigning i det årlige aktivitetsniveau til gennemsnitligt 450 mio. kr. fra 359 mio. kr. i 2002 og 352 mio. kr. i 2001.

Spørgsmål 7
“Hvilke fonde findes i Sverige og Norge, som kan sammenlignes med IFU og IØ. Hvordan finansieres disse og med hvilke beløb?”

Svar
IFU, IØ og IFV oplyser:

I Sverige er der etableret en søsterfond til IFU og IØ ved navn Swedfund, mens der i Norge er etableret en tilsvarende fond ved navn Norfund. Begge fonde er etableret af henholdsvis den svenske stat og den norske stat. Hvor Swedfund kan investere i de lande, som i Danmark er omfattet af både IFU og IØ, arbejder Norfund primært i de lande, som er omfattet af IFU.

Norfund er en relativ ny fond, som i perioden 1997 – 2003 har fået tilført en grundkapital på NOK 1.630 mio., der alle hidrører fra den norske stat. I 2004 forventes der tilført yderligere NOK 485 mio. som grundkapital. Norfund forventer også at modtage indskud i perioden 2005 – 07, men beløbenes størrelse kendes ikke.

Swedfund har fra den svenske stat i perioden indtil 2003 fået indskudt tilsammen SEK 640 mio. som grundkapital, hvoraf SEK 50 mio. er indskudt i 2003.