Agromek 2014 er Nordeuropas største landbrugsmesse og her kan du opleve alt det nye indenfor landbrugs- og fødevarebranchen. Det gælder nye maskiner, teknologi, produkter, finansiering, teknikker og meget mere.
IFU vil være til stede på messen og har i samarbejde med Eksportrådet, Danida og Væksthus Midtjylland en fælles stand, hvor man kan høre mere om de services, vi tilbyder branchen i form af bl.a. rådgivning og finansiering til eksport og etablering i udlandet.
Den 26. november kl. 14 – 19 afholdes Eksportrådets minikonference om udvikling på eksportmarkederne og etablering af effektive salgskanaler. De sytten markedsansvarlige sektoreksperter vil give korte markedsindlæg fra eksportmarkederne. Ligeledes vil Danidas erhvervsprogrammer og væksthuset være repræsenteret på minikonferencen.
På konferencen vil IFU fortælle om fondens mange erfaringer med landbrugsinvesteringer i udviklings- og vækstlande samt informere om en ny landbrugsfond, der skal hjælpe danske landbrugs- og fødevarevirksomheder ud på nye vækstmarkeder.
Det bliver muligt at booke et personligt møde med sektoreksperterne og repræsentanter fra Danida, væksthuset og IFU.