< Tilbage til cases

IFU FINANSIERER UKRAINSK BANK FOR SMÅ VIRKSOMHEDER

IFU har etableret en lånefacilitet for Bank Lviv for at fremme vækst blandt mindre virksomheder i det vestlige Ukraine. De virksomheder, der modtager støtte, skal have en dansk interesse.

Den økonomiske krise i Ukraine har ført til en opbremsning på det ukrainske marked for kortfristede lån til mindre virksomheder. Derfor har mange virksomheder problemer med at få finansieret deres vækst ved f.eks. at investere i ny teknologi.

Det er også tilfældet i det vestlige Ukraine, hvor der er mange mindre virksomheder, og hvor ca. 50 danske virksomheder har etableret sig. Derfor har IFU etableret en lånefacilitet, som skal yde kortfristede lån til mindre virksomheder.

Administreret af Bank Lviv

Da IFU kun kan investere direkte med aktiekapital eller langfristede lån, kan fonden ikke imødekomme ønsket om kortfristet finansiering. Derfor har Bank Lviv og IFU opfundet dette nye instrument som indledningsvis er finansieret af IFU med 1 million euro.

Lånefaciliteten skal administreres af Bank Lviv, som er en velrenommeret bank med tætte forbindelser til mange af de danske virksomheder, der opererer i det vestlige Ukraine og til andre virksomheder ejet af lokale og andre udlændinge.

Banken vil håndtere alle låneaftaler som del af sin almindelige forretning.

”Som en investor, der kun kan yde langfristede lån, kan IFU ikke hjælpe disse mindre virksomheder med at skaffe kortfristede lån direkte. Men ved at samarbejde med Bank Lviv har vi opfundet et nyt instrument, der kan”

Olexiy Parkhomchuk, Investment Director, IFU

Køber dansk teknologi

For at komme i betragtning til et lån fra den nye facilitet er det nødvendigt med en dansk økonomisk interesse. Det kan være i form af en dansk virksomhed, der opererer i Ukraine, eller en lokal virksomhed som ønsker at købe produkter eller teknologi fra Danmark.

Generelt har danske varer et positivt ry i Ukraine, især inden for landbrugs- og energisektoren. Men de bliver ofte fravalgt til fordel for andre alternativer, fordi de bliver betragtet som dyrere. Ved at tilknytte en lånefacilitet til danske varer kunne de blive mere favorable og dermed styrke de ukrainske virksomheders konkurrenceevne samt øge dansk eksport til Ukraine.

Relevante cases

NPP SKAL LOKALISERE OG UDVIKLE SOL- OG VINDPROJEKTER

NPP SKAL LOKALISERE OG UDVIKLE SOL- OG VINDPROJEKTER

Nordic Power Partners er et nyt dansk selskab, der skal udvikle sol- og vindprojekter i udviklings- og vækstlande. > Læs mere
NORDISK SAMARBEJDE SIKRER OVER HALV MILLIARD TIL MIKROFINANS

NORDISK SAMARBEJDE SIKRER OVER HALV MILLIARD TIL MIKROFINANS

Nordic Microfinance Initiative giver fattige adgang til lånefinansiering. > Læs mere
MODERNE SVINEPRODUKTION I UKRAINE

MODERNE SVINEPRODUKTION I UKRAINE

Det danskejede selskab Danosha er den andenstørste svineproducent i Ukraine. > Læs mere