< Tilbage til cases

© Lake Turkana Wind Power

AFRIKAS STØRSTE VINDPARK

Vestas leverer vindmøller til Lake Turkana, som med en samlet kapacitet på 310 MW bliver den største vindpark i Afrika syd for Sahara.

Med en samlet kapacitet på 310 MW vil Lake Turkana producere omkring 15 – 20 procent af Kenyas nuværende elforbrug til en konkurrencedygtig pris. Samtidig erstattes import af fossilt brændstof med vedvarende energi.

Lake Turkana ligger i det nordlige Kenya, og området er valgt på grund af dets afsides beliggenhed, og fordi der blæser en stærk og konstant vind mellem Lake Turkana og det ørkenlignende bagland.

365 vindmøller fra Vestas

Den danske virksomhed Vestas leverer 365 vindmøller af typen V52-850 kW. Det er en trebladet mølle med en vingediameter på 52 meter, der er meget robust og effektiv og derfor er perfekt til installation i et område som Lake Turkana.

For at forbinde vindparken med det eksisterende transmissionsnet i Kenya etableres der en 428 kilometer lang transmissionslinje på 400KV. Derudover er 200 km vej udvidet og opgraderet for at kunne skabe plads til transporten af vindmøllerne fra havnen i Mombasa til Lake Turkana.

“Investeringen i Lake Turkana Wind Power er et godt eksempel på Klimainvesteringsfondens formål, der handler om på et forretningsmæssigt grundlag at reducere CO2-udledningen i udviklingslande og fremme salget af dansk klimateknologi”

Tommy Thomsen, CEO, IFU

Wind of Change

Lake Turkana Wind Power har som en del af etableringen af vindparken investeret i flere tiltag for at udvikle lokalområdet, herunder projekter der skal sikre bedre adgang til vand, uddannelse og sundhed. Ligeledes er der oprettet en CSR-organisation, ”Wind of Change”, der over de næste 20 år vil investere omkring EUR 10 mio. i området.

Investering på 600 mio. euro

Den samlede investering er på ca. 600 mio euro, hvilket gør Lake Turkana til den største private enkeltinvestering i Kenyas historie. En række udviklingsbanker og private virksomheder er medinvestorer, og som långiver deltager bl.a. African Development Bank deltager.

Klimainvesteringsfonden, som administreres af IFU, bidrager med aktiekapital på knap DKK 90 mio. Forventningen er, at produktion af strøm fra vindparken kan begynde i 2017.

Relevante cases

AFRIKANSKE BØNNER I DANSK CIRKEL KAFFE

AFRIKANSKE BØNNER I DANSK CIRKEL KAFFE

Nyt lokalt kafferisteri, etableret af Coop og IFU, skal producere bønner til dansk Cirkel Kaffe. > Læs mere
DANSKER HAR KNÆKKET NØDDEN I AFRIKA

DANSKER HAR KNÆKKET NØDDEN I AFRIKA

MIM Cashew, der producerer økologiske cashewnødder i Ghana, har fokus på forretning, udvikling og uddannelse. > Læs mere
KAREN BLIXEN CAMP TILBYDER BÆREDYGTIG SAFARI I KENYA

KAREN BLIXEN CAMP TILBYDER BÆREDYGTIG SAFARI I KENYA

Karen Blixen Camp er stærkt involveret i beskyttelsen af det enestående Masai Mara økosystem og dets betagende dyreliv. > Læs mere