Risikovillig kapital

IFU tilbyder risikovillig kapital i form af aktiekapital, lån og garantier.

IFU tilbyder risikovillig kapital til danske virksomheder, der ønsker at gøre forretning i udviklingslande og emerging markets.

IFU har en langsigtet investeringshorisont og investerer direkte i det selskab, der etableres i investeringslandet.

Aktiekapital og lån

IFU deltager både i forbindelse med etablering af nye selskaber, joint ventures mellem en dansk og lokal partner, ved opkøb af eksisterende selskaber samt i projekter med dansk interesse.

Vores investeringer sker på et kommercielt grundlag og vi kan tilbyde finansiering i form af:

  • Aktiekapital

  • Mezzaninfinansiering (aktiekapitallignende lån)

  • Lån

  • Garantier

  • Figuren ovenfor viser, hvordan en typisk investering med IFU organiseres. Men der er flere modeller, og vi tilrettelægger altid en skræddersyet løsning til den enkelte investering.

    Under punktet ”investeringsprocessen” kan du få overblik over, hvordan en investering med IFU typisk forløber.

    Investeringer med store og små

    IFU investerer både med store og mindre danske virksomheder. Finansieringen fra IFU spænder fra 500.000 og helt op til 100 mio. kr. IFU’s andel af en investering kan normalt højst udgøre cirka 30 procent - men ved mindre investeringer dog helt op til 49 procent.

    Yderligere finansiering via IFU

    Da IFU har tæt kontakt til internationale og lokale finansielle institutioner, er vi i stand til at bistå med at fremskaffe supplerende finansielle midler.

    IFU er fund manager for IFU Investment Partners, der kan investere egenkapital i selskaber, som etableres i samarbejde mellem IFU og danske virksomheder. Dermed kan virksomheder få adgang til yderligere risikovillig kapital udover de typisk 30 procent af den samlede finansiering, som IFU kan investere.

     

    Kontaktperson
    Morten Christiansen

    Morten Christiansen

    Senior Vice President, Investments
    Tel.: +45 33 63 75 20
    Mob.: +45 22 68 75 20
    mc@ifu.dk