Latinamerika

Der er mange forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv i Latinamerika og IFU oplever en stigende interesse for at investere på kontinentet. IFU har gennemført mere end 110 investeringer i Latinamerika.

Latinamerika er præget af fremgang. Tidligere var det de store lande som Brasilien, der oplevede  høj økonomisk vækst. Nu er det i højere grad i lande som Mexico, Bolivia, Colombia og Peru at der er stigende aktivitet.

Generelt er der mange forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv i Latinamerika. Det gælder blandt andet indenfor vedvarende energi og salg til den voksende middelklasse.    

IFU har i de senere år oplevet en øget interesse for at investere i Latinamerika og har på den baggrund styrket sit latinamerikanske investeringsteam samt genåbnet vores regionalkontor, der er placeret i Colombia.  

Investeringer for mere end 8 mia. kr.

IFU har sammen med danske virksomheder som AVK, FLSmidth, Burmeister & Wain Scandinavian Contractors, Danfoss og Ingemann Food gennemført mere end 110 investeringer i Latinamerika. Den samlede aftalte finansiering er på godt 8 mia. kr. Heraf har IFU bidraget med lidt over 1,5 mia. kr. i form af aktiekapital og lån.

IFU’s latinamerikanske investeringsteam har ydet rådgivning og investeret indenfor flere brancher som for eksempel fremstilling, infrastruktur, landbrug og fødevarer, transport, vindkraft samt olie og gas.  

Det latinamerikanske investeringsteam dækker Argentina, Brasilien, Chile, Peru, Paraguay, Honduras, Guatemala, El Salvador, Ecuador, Nicaragua, Bolivia, Columbia, Cuba, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Jamaica, Surinam, Saint Lucia og Saint Vincent.  

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed, er du velkommen til at kontakte en af vores investeringsrådgivere.

Kontaktpersoner
Helle Bjerre

Helle Bjerre

Vice President, Latin America
Tel.: +45 33 63 75 30
Mob.: +45 22 68 75 30
heb@ifu.dk

Henrik Jepsen

Henrik Jepsen

Investment Director
Tel.: +45 33 63 75 10
Mob.: +45 22 68 75 10
hj@ifu.dk

Niels Evendt

Niels Evendt

Investment Director
Tel.: +45 33 63 75 52
Mob.: +45 22 68 75 52
ne@ifu.dk

Frederik Zeuthen

Frederik Zeuthen

Regional Director, Latin America
Tel.: +45 33 63 75 47 / +57 (1) 746 8016
Mob.: +57 3232219465
frz@ifu.dk