Medvind i Indien

LM Wind Power producerer mere end tusind sæt vindmøllevinger om året i Indien, og fabrikken er udvidet og opgraderet flere gange.

LM Wind Power er verdens førende indenfor udvikling og produktion af vindmøllevinger med en global markedsandel på ca. 25 procent. Virksomheden har fabrikker i Canada, USA, Polen, Spanien, Danmark, Indien og Kina.

First mover i Indien

LM Wind Power etablerede sin første fabrik i Indien midt i 1990’erne med finansiering fra IFU. Strategien var baseret på potentialet på det indiske marked og det faktum, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen uafhængige producenter af vindmølleblade i landet. Det gav LM Wind Power en fordel som first mover med muligheden for at opbygge en rimelig markedsandel og lægge sig foran konkurrenterne.

- Vores investering i Indien har været en succes, og vi har i dag en førende position i Indien såvel som på verdensmarkedet, siger Søren Høffer, VP Corporate Staff hos LM Wind Power.

Mere end tusind sæt vinger om året

LM Wind Powers fabrik i Indien producerer ca. otte vinger om dagen eller mere end tusind sæt om året. Fabrikken er blevet udvidet og opgraderet flere gange, og i dag producerer den flere forskellige typer vinger fra LM Wind Powers brede udvalg af produkter.

Det kræver en meget veludviklet teknologi at producere flere forskellige typer vindmøllevinger. Nye støbeforme og teknisk udstyr importeret fra Danmark er gradvist blevet installeret for at imødekomme efterspørgslen. Udover at øge LM Wind Powers globale markedsandel, har disse investeringer også haft en positiv effekt på dansk eksport.

Rådgivning og risikovillig kapital fra IFU

IFU bidrog med rådgivning og risikovillig kapital i form af aktiekapital og lån, da LM Wind Power etablerede sin første fabrik i Indien. IFU har også deltaget med yderligere finansiering i udvidelser af fabrikken, senest i 2012.

- Vi har fået yderligere kapital fra IFU ad flere omgange, og sammen med IFU’s rådgivning har det været værdifuldt for vores virksomhed, siger Søren Høffer.

Dansk partner
Periode
Land og region
IFU's aktiedeltagelse -
IFU's lån -
Forventet samlet investering -
Direkte lokal beskæftigelse
Kontaktperson
Nidhi Husain

Nidhi Husain

Senior Investment Manager
Tel.: +91 11 2321 7160
nna@ifu.dk