Afrikas største vindpark

Vestas skal levere vindmøller til Lake Turkana, som med en samlet kapacitet på 300 MW bliver den største vindpark i Afrika syd for Sahara.

Med en samlet kapacitet på 300 MW vil Lake Turkana producere omkring 20 procent af Kenyas nuværende elforbrug til en konkurrencedygtig pris. Samtidig erstattes import af fossilt brændstof til en årlig værdi på omkring 120 mio. euro med vedvarende energi.

Lake Turkana ligger i det nordlige Kenya og området er valgt på grund af dets afsides beliggenhed, og fordi der blæser en stærk og konstant vind mellem Lake Turkana og det ørkenlignende bagland.

Den danske virksomhed Vestas skal levere 365 vindmøller af typen V52-850 kW. Det er en trebladet mølle med en vingediameter på 52 meter, der er meget robust og effektiv og derfor er perfekt til installation i et område som Lake Turkana.

Udover vindparken skal der etableres en 428 kilometer lang transmissionslinje på 400KV, der skal forbinde vindparken med det eksisterende transmissionsnet i Kenya, ligesom 200 km vej skal opgraderes.

Den samlede investering bliver på ca. EUR 600m, hvilket gør Lake Turkana til den største private enkeltinvestering i Kenyas historie. En række udviklingsbanker og private virksomheder er medinvestorer, og African Development Bank deltager som långiver.

Klimainvesteringsfonden, som administreres af IFU, bidrager med aktiekapital på næsten DKK 110 mio.

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har uploaded 18 små film om bæredygtig energi i Kenya med fokus på Lake Turkana. De kan ses her: http://www.emu.dk/modul/gebu-filmliste-med-18-film

Dansk partner
Periode
Land og region
IFU's aktiedeltagelse -
IFU's lån -
Forventet samlet investering -
Direkte lokal beskæftigelse
Kontaktperson
Henrik Frøsig

Henrik Frøsig

Regional Director, Østafrika
Tel.: +254 712 980 553
Mob.: +254 711 480 898
hfr@ifu.dk