IFU har fokus på at projektselskaberne fra begyndelsen arbejder strategisk med CSR, for det giver de bedste resultater både i forhold til forretning og udvikling.  I Indien er der stigende opmærksomhed på betydningen af social ansvarlig, så jorden er gødet for forandring.

I iltfattige produktionshaller sidder underbetalte kvinder og syr over 12 timer om dagen. Bygningsarbejdere springer rundt på stilladser iført klip-klappere. Og it-ingeniører programmerer efter fyraften uden ekstra løn.

Sådan er virkeligheden stadig for mange indere, særligt i den uformelle økonomi, men forholdene kan heldigvis ændres, og det er derfor, at IFU i samarbejde med projektselskaberne arbejder med social ansvarlighed eller Corporate Social Responsibility (CSR).

Start fra virksomhedens kerneopgaver

IFU’s CSR-chef Birgitte Bang Nielsen mener, at virksomhederne skal se på deres kerneopgaver og vurdere, hvor manglende CSR-tiltag kan udgøre en risiko. Men samtidig skal de også vurdere hvor det er muligt at bruge CSR-tiltag strategisk til at udvikle forretningen. Sådan lyder den korte opskrift på at få det optimale ud af CSR-arbejdet.

- For IFU er CSR ikke at give en pose penge til et godt formål og så ellers passe sit arbejde. CSR er en del af det daglige arbejde. Vores erfaring er, at der er en positiv sammenhæng mellem gennemtænkte CSR-strategier og forretningsresultaterne, siger Birgitte Bang Nielsen.

Trimmer virksomheden

CSR er måske i første omgang en ekstra udgift, men den betaler sig tilbage på den lange bane. Det er et instrument til at trimme og effektivisere virksomheden.

- Ordentlige arbejdsforhold giver motiverede, loyale medarbejdere, der bliver længere. Optimerer man sit ressourceforbrug, så tjener både miljøet og økonomien. Og så giver det endelig et godt omdømme, mener Birgitte Bang Nielsen.

Drop laveste fællesnævner

IFU’s målsætning er, at CSR på en systematisk og struktureret måde bliver integreret i den daglige drift, så CSR-politikken ikke blot bliver et skuffepapir, som tages frem ved festlige lejligheder, men der i mod et aktivt arbejdsredskab.  IFU kan hjælpe med at prioritere indsatsen ,finde de rette steder for virksomheden at sætte ind, og at der bliver udarbejdet en handlingsplan. Her kan både IFU’s regionalkontor i New Delhi og hovedkontoret i København fungere som rådgivere.

Som minimum skal projektselskaberne overholde værtslandets love og standarder. Derudover opfordrer IFU projektselskaberne til at arbejde efter FN’s 10 principper i Global Compact – et universalt sæt af retningslinier.

- Lokal lovgivning er laveste fællesnævner, men vi ønsker, at de danske virksomheder går videre og skubber udviklingen frem. Det er her business casen og konkurrencefordelene ligger. Derfor bruger vi også mest tid på de virksomheder, der ikke har så mange erfaringer med CSR i udviklingslande. Der er der vores rådgivning har mest added value, siger Birgitte Bang Nielsen.

Indien godt på vej

Selv om Indien har en stor uformel økonomi, mange miljøproblemer og jævnlige brud på arbejdsmiljølovgivningen, så har IFU sporet en lovende udvikling de sidste fire-fem år. Der er en stigende bevidsthed om, at virksomheder har og bør tage et ansvar for samfundets udvikling. Det giver også danskerne bedre muligheder for at løse CSR-problemer i samarbejde med de indiske virksomheder.

Ofte har indiske virksomheder dog en anden tilgang til CSR, som man bør være opmærksom på.

- Tit kobles CSR ikke med god forretning, som man i stigende grad gør i Danmark. De ser det som noget frivilligt, som en ekstra god gerning. Selskaberne må gerne udføre velgørende arbejde, men det er ikke det, vi forstår ved strategisk CSR og derfor er der fortsat en stor udfordring i, at få de indiske partnere til at se CSR, som en integreret del af deres forretningsstrategi, der kommer helt ind på direktionsgangen og i bestyrelsesarbejdet, slutter Birgitte Bang Nielsen.

Fire indiske CSR-udfordringer IFU udpeger fire områder, hvor Indien har særlig store udfordringer. Dem vil mange danske virksomheder ofte møde: - Medarbejderne: Medarbejdere skal sikres ordentlige ansættelsesforhold, som er tydeligt præciseret i ansættelseskontrakt og en medarbejderhåndbog og medarbejderne skal give udtryk for at de har forstået forholdene. Det gælder også vikarer og andre ”løst” ansatte, som er en udbredt ansættelsesform. Disse bør have de samme basale forhold som deres kolleger på arbejdspladsen. - Arbejdsmiljøet: Medarbejder har ikke den viden om grundlæggende arbejdsmiljøforhold, som en ufaglært medarbejder i Danmark har på grund af generel længere og bedre skolegang. Ledelsen skal løbende bruge tid på at fortælle om brug af sikkerhedsudstyr og et sikkerhedsudvalg er et godt forum at etablere. - Miljøet: Indien har ikke de samme traditioner for affaldsbehandling som i Danmark og virksomhederne har selv et langt større ansvar for at affald bliver behandlet korrekt og bør følge op på transportører for at sikre at der ikke sker noget uhensigtsmæssigt. - Korruption: Korruption og ”smørelse” er meget udbredt i Indien, så nogle vil sige det kan ikke undgås, men det er vigtigt at virksomheder træder i karakter og siger nej. Betaler man første gang er det sværere at sige nej næste gang. Virksomhederne må gerne henvise til at det kan man ikke fordi IFU er med i projektet.