300 millioner købestærke forbrugere er motoren, der holder Indiens økonomi på sporet af vækst. Økonom forventer endnu højere vækstrater på over 10 procent, og den store udfordring er nu at sprede væksten til de fattigste

Den finansielle og økonomiske krise har vendt op og ned på meget – ikke mindst styrkeforholdet mellem Øst og Vest.

Mens store dele af Europa og USA var i minusvækst, og omtalen af ”krisen” gjorde sit til den nedadgående spiral, var der et andet overskud i Indien. Økonomisk og mentalt. Der var ikke jubeloptimisme, men en gennemgående tro på, at Indien kom mindre forslået gennem krisetiden end Vestens økonomier.

Mange fik bekræftet optimismen. En af dem er Laveesh Bhandari, økonom og direktør for den indiske analysevirksomhed Indicus.

Ny tillid til Indien

- Jeg mener faktisk ikke, at Indien for alvor var i krise, lyder hans svar på spørgsmålet om, hvornår Indien kom ud på ”den anden side”.

- Indien har jo klaret sig godt med høj vækst i forhold til de kriseramte lande. Det afgørende er, at der er kommet en ny tillid til den indiske økonomi, som er stærkere end før krisen. Den tillid er der både hos de mange nye, mindre entreprenører i landet og ude i verden hos investorerne, siger Laveesh Bhandari.

300 millioner forbrugere

Indien var langt fra upåvirket af finanskrisen, men Laveesh Bhandari pointerer, at skaderne kom udefra. Inden i er ”patienten” sund og rask. Og landet havde – og har – selv en effektiv kur, nemlig det voldsomt høje indenlandske forbrug hos især middelklassen.

De omkring 300 millioner mennesker med fornuftige mellemindkomster udgør en stærk rygrad i indisk økonomi.

Det antal er omtrent dobbelt så højt som for blot 10-15 år siden. Og dette lag i midten af ”samfundskagen” har fået råd til at forbruge udover de basale nødvendigheder. I sidste halvdel af 2010 kom der eksempelvis 15 millioner nye mobilabonnenter til om måneden. Derudover gør omkring 1.000 nye biler entré på New Delhis veje.

Væksten siver ikke ned

Særligt i Indiens mere end 30 millionbyer ser man, hvordan forbrugsboomet får nye butikskæder og centre til at skyde op. I vækstbyer som New Delhi, Mumbai og Bangalore sveder håndværkerne for at rejse elementerne til tiden.

Men Indiens tagline som ”kontrasternes land” er stadig aktuel. Kritikere påpeger, at Indien ikke formår at sprede væksten tilstrækkeligt.

For flertallet i de fattige landområder virker regeringens lovning om ”inkluderende vækst” som en station langt ude i Utopia. Verdensbanken anslår således, at omkring 456 millioner indere lever for under 1,25 dollar om dagen. Det svarer til det samlede antal fattige i hele Afrika syd for Sahara.

En af Indiens største udfordringer er derfor at sprede væksten og forbedre mulighederne for social mobilitet.

Arbejdsløshed i produktion

Trods en relativ succesfuld krisehåndtering, gav krisen dyk i fødevarepriser og på boligmarkedet. Derudover har der været store tab af arbejdspladser i eksportbrancher som tekstil, stål, jern og juveler.

Abhijit Sen Gupta er overordnet enig i analysen fra Laveesh Bhandari. Men han er knap så optimistisk og minder om, at Indien også er et kæmpe land med knap 1,2 milliarder mennesker – og befolkningen vil vokse kraftigt de kommende år. Blot mindre nedgang koster dyrt for millioner af mennesker.

- Der kommer årligt 12-15 millioner mennesker flere til arbejdsstyrken, som vil have jobs. Så selv om vi kun havde en lille nedgang i økonomien, blev mange mennesker arbejdsløse. Særligt de arbejdskraftintensive erhverv blev hårdt ramt, siger han.