Verdens største demokrati og den næsthurtigst voksende økonomi. Atommagt. Et patchwork af 28 delstater, 200 sprog og alverdens religioner
Indien er stort og overvældende.
Et af de første indtryk i Indien er antallet af mennesker. Med knap 1,2 milliard mennesker har Indien verdens største befolkningstæthed – og det mærkes, især i byerne.
Selv om landet ledes af regeringskoalitionen UPA med det sekulære Kongrespartiet i spidsen, er inderne meget religiøst praktiserende. Hinduismen er hovedreligionen, men landet har også verdens største muslimske mindretal på omkring 150 millioner mennesker.
Kolonitid og uafhængighed
Det mangfoldige indiske subkontinent blev først samlet som ét land under briternes kolonistyre.
Det britiske East India Company tog de første skridt til Indien med en handelspost i 1612. Senere overtog briterne formelt herredømmet i 1858, og modstanden mod kolonistyret begyndte så småt med dannelsen af Kongrespartiet i 1885.
Men det var først med Mahatma Gandhis ikke-voldelige kampagner, at de store masser for alvor pressede kolonistyret med kravet om selvstændighed. Da Indien endelig blev uafhængigt i 1947, krakelerede Gandhis vision om én stat samtidig. Landet blev delt i Pakistan og Indien.
Konflikter og social uro
Konflikten mellem hinduerne og muslimerne var for voldsom, og opdelingen betød, at 14,5 millioner mennesker måtte migrere over grænserne. Hinduerne til Indien og muslimerne til Pakistan. Mere end 500.000 mennesker mistede livet i massakrer.
Hindu-muslim konflikten har ikke alene skabt to krige og en anspændt relation mellem de to lande, der er centreret om Kashmir-regionen. Der har også været nylige uroligheder i Indien, og spændingerne blussede op ved terrorangrebet på Mumbai den 26. november i 2008. I 2010 begyndte de to nabolande atter en fredeligere dialog.
Et andet ømtåleligt emne er kastesystemet. Formelt er kasteundertrykkelse afskaffet, men reelt eksisterer der stadig diskrimination af de kasteløse.
Muligheder og udfordringer
Indien står over for en lovende fremtid. Landet har bevist, at det er i stand til at præstere høj økonomisk vækst. Indien får større betydning på den internationale scene og har blandt andet en ambition om en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd. Det vurderes også at landet fremover vil få en større kulturel indflydelse i verden. Derfor kaldes Indien også en ”soft power”.
Men Indien står også over for enorme udfordringer: Svag infrastruktur, utilstrækkelig offentlig uddannelse til den store ungdomsgeneration (500 mio. af de 1,2 mia. indere er under 25 år), korruption og manglende energiforsyning til den hastigt voksende befolkning. Omkring 400 millioner indere har ikke adgang til el. Mange af de forhold skal forbedres, hvis Indien skal indfri forventningerne til en fortsat høj vækst og forbedring af levevilkårene.
En af de største udfordringer er fattigdommen: Verdensbanken anslår, at 456 millioner indere lever i fattigdom for under 1,25 dollar om dagen. Det svarer til en tredjedel af verdens fattige.
Indien i nøgletal
Befolkning
Indbyggertal: 1,2 mia.
Hovedstad: New Delhi, 13,8 mio. indbyggere
Befolkning: Hinduer (80,5 %), muslimer (13,4 %), kristne (2,3 %), sikher (1,9 %), buddhister, jainister m.fl. (1,8 %)
Sprog: Hindi, engelsk og mindst 16 andre officielle sprog. Medregnet mindre sprogstammer er der omkring 200 sprog
Arbejdsstyrke: 488 millioner (2011)
Gennemsnitlig levealder: 64 år (mænd), 67 år (kvinder)
Analfabetisme: 61 pct. af befolkningen over 15 år kan ikke læse eller skrive
Fattigdom: Ifølge Verdensbanken lever 456 millioner indere for under 1,25 dollar om dagen
Økonomien
BNP per indbygger: 1.016 US dollars (Danmark: 62.626 US dollars)
BNP fordelt på sektorer: Service (57 %.), industri (28 %.), landbrug (15 %.)
Arbejdsstyrken fordelt på sektorer: Service (34 %), industri (14 %), landbrug (52 %)
Danmark og Indien
Dansk eksport: Indien aftog for 2,7 mia. kr. i 2010.
Dansk samhandel: Danmark har underskud på samhandlen med Indien. I 2010 var underskuddet på 1,4 mia.
Dansk udviklingsbistand: Udfasningen i 2005 var planlagt fra dansk side, men Indien meddelte i 2003 – før tid – at landet ikke længere ønskede dansk bistand.