Indien beskrives som verdens globale ”bagkontor”, der leverer billig og simpel service. Men landet udvider med innovativ udvikling, og Rambøll er blandt de virksomheder, der udnytter landets nye trumfkort - højt kvalificeret arbejdskraft.
Mange virksomheder kommer ikke længere blot for at starte billig produktion, sælge produkter og outsource it-rugbrødsarbejde. Indien er ikke længere kun verdens ”bagkontor”. Landet er også blevet verdens nye udviklingsafdeling.
I løbet af det sidste årti har der været en kraftig tendens til, at flere virksomheder udfører innovative opgaver, forskning og udvikling i Indien. Mange virksomheder styrker konkurrenceevnen med adgangen til høj viden – ofte til en lavere pris end i hjemlandet. Fordi de er nødt til det – og fordi de kan.
LM Wind Power, Vestas og Novozymes er nogle af de virksomheder, der har udvidet med afdelinger, hvor de indiske medarbejdere løser komplekse opgaver. De udnytter blandt andet talentmassen indenfor it og bioteknologi, hvor der er et godt match mellem Danmark og Indien.
Distancekolleger i Mumbai
Ingeniørvirksomheden Rambøll, som IFU har investeret med, er en af de globale virksomheder, der udnytter Indiens store og stærke ingeniørressourcer.
L&T Rambøll (et samarbejde mellem L&T Toubroe og Rambøll) har åbnet et internationalt center i Mumbai, hvor 40 indiske ingeniører nu løser tungere opgaver. Rambøll er her både på grund af markedsvæksten, der giver byggeboom, og på grund af arbejdsressourcerne.
- Mange i Danmark tror, at man kun kan sende simple opgaver til Indien. Vi har derimod god erfaring med at løse komplicerede projekter. Inderne er jo dygtige ingeniører og gode til engelsk, siger Thorsten Staub Jürgensen, der leder Rambølls International Operations for byggeri og design i Mumbai.
Rambøll fordobler mandskab
Det går så godt, at centeret forventer at fordoble mandskabet.
Han vurderer, at ingeniørlønningen er 30-40 procent lavere i Indien, men understreger, at der også er mange udgifter forbundet med at rykke ud.
- Rambøll er en international spiller, og lønningerne er dyrere i Danmark. Hvis vi skal kunne konkurrere på de globale priser, må vi også have denne afdeling ude. Udvidelsen har dog – ud fra mit kendskab - ikke kostet arbejdspladser i Danmark, fortæller Thorsten Staub Jürgensen.
En af Indiens nye styrker, i forhold til andre lande, er altså massen af højtuddannet arbejdskraft. Alene indenfor ingeniørfeltet udklækkes årligt cirka 300.000 ingeniører, hvoraf en fjerdedel vurderes at være på niveau med de danske.
Hvor Kina siden industrialiseringen i 1978 voksede som ”verdens fabrik”, så skød Indien især frem i slutningen af 90’erne som ”verdens bagkontor”. Særligt kendt er Bangalore, hvor indiske medarbejdere udfører globale it- og serviceopgaver. Ringer man til et flyselskab, kan man snildt komme i kontakt med en inder, der præsenterer sig som ”Peter” og taler med en tyk, tillært US-accent.
Indiens økonomiske reformer har udviklet servicesektoren i en grad, så den i dag står for mere end 50 procent af bruttonationalproduktet.