Formål
IFU blev dannet med det formål at fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslandene i samvirke med dansk erhvervsliv.
Hvad tilbyder fonden?
IFU tilbyder kapital og rådgivning til joint ventures i udviklingslandene.
Hvordan?
IFU deltager som partner i joint ventures på to måder; ved at stille egenkapital og/eller lån til rådighed og som medlem af bestyrelsen i projektselskaberne.
Finansieringsrådgivning
Da IFU har tæt kontakt til internationale og lokale finansielle institutioner, er fonden i stand til at bistå med at fremskaffe supplerende finansielle midler.
Partnerskab
IFU indgår partnerskaber med danske og lokale partnere og gør sit til at fastholde et godt partnerskab gennem hele det fælles arbejde med investeringsprojekterne. På baggrund af sine mange års erfaring med en lang række investeringer fungerer IFU som rådgiver gennem hele projektforløbet fra de forberedende faser til driftsfasen.
Efter projektopstart deltager IFU normalt i arbejdet i projektselskabets bestyrelse.
Investeringernes omfang
Både store og små projekter, herunder pilotprojekter, kan opnå IFU-finansiering. Denne fleksibilitet passer både til udviklingslandenes behov og til strukturen i dansk erhvervsliv.
Hvem kan få del i IFU’s finansielle midler?
For at kvalificere sig skal et projekt finansieres delvist af en dansk partner.
Herefter bliver projektet nøje vurderet med henblik på dets kommercielle bæredygtighed.
Grønne projekter, udvidelse af eksisterende projekter og privatisering af statsejede virksomheder kan få del i IFU’s finansielle midler.
Investeringsværtslandene skal kunne findes på OECD’s DAC liste over bistandsmodtagere, og deres 2008 bruttonationalindkomst pr. indbygger må ikke overstige USD 3.084 (2010). Undtaget fra denne regel er Botswana, Namibia og Sydafrika.
Erfaring fra
652 projekter i 79 lande.