Anders Paludan-Müller, 49 år, senior investeringsrådgiver med speciale i Sydøstasien
’Jeg har altid været interesseret i Asien, især Sydøstasien, og interessen voksede yderligere, efter jeg arbejdede et par år for FN i Bangkok i 1990’erne’, fortæller Anders Paludan-Müller, der er ansat i den del af IFU, der beskæftiger sig med fondens projekter, når de er etableret og i drift, og særligt har fokus på Sydøstasien.
’IFU har en repræsentant i bestyrelsen for hovedparten af de joint venture selskaber, vi etablerer sammen med danske virksomheder i udviklingslande. Jeg sidder i bestyrelsen for 8 af vores projekter, de fleste i Vietnam, hvor jeg skal være med til at styre og udvikle det nye selskab, der er resultatet af vores joint venture. Det er en spændende arbejdsopgave, for i bestyrelsen tager vi stilling til alle de overordnede spørgsmål i forbindelse med virksomhedens drift og udvikling. Vi gør status og beslutter i fællesskab, hvilken vej, vi skal gå fremover – og vi er på den måde med til at præge alle de væsentlige opgaver i virksomheden, strategien, marketing, salget, udarbejdelse af budgetter og så videre.’
Derudover er Anders Paludan-Müller teamleder for 20-25 andre projekter i IFU. ’Selvom jeg ikke selv er med i bestyrelsen for dem alle, så følger jeg joint venture selskabets drift via afrapporteringer og monitorering. Det betyder, at jeg aldrig har 2 ens arbejdsdage. Der er masser af udadvendte aktiviteter i samarbejdet med dansk erhvervsliv og de lokale partnere osv. – og hver dag byder næsten altid på et større eller mindre problem, der skal løses.’
’I mine øjne er en væsentlig udfordring i de kommende år at få spredt kendskabet til IFU og de fordele, vi tilbyder, til en større del af dansk erhvervsliv. Vi fungerer ikke kun som den ’kolde bankmand’, men bidrager med den erfaring. vi stiller til rådighed for vores samarbejdspartnere, En erfaring, der kommer fra de mange hundrede joint ventures IFU har deltaget i, og både omfatter generel viden om virksomhedsopstart og drift i udviklingslande, og mere specifikke erfaringer i forhold til fx de udfordringer, der møder en udenlandsk virksomhed i Asien eller andre steder.’
Ansat i IFUSiden 2004
Mini CVUddannet cand. merc. i 1987 fra Handelshøjskolen i København. Har arbejdet for FN i Bangkok, for rådgivningsvirksomheden Cowi og entreprenørselskabet Kampsax, samt været i Danida i 8 år.