Statistik og akkumulerede regnskabstal (IFU)
Det samlede antal IFU-projekter nåede op på 616 ved udgangen af 2007, hvor IFU var trådt ud af de 415. IFU-projekternes succes og rentabilitet kan kun vurderes på lidt længere sigt – og fra IFU’s synspunkt bedst efter fondens exit. I det følgende vil udvalgte statistikker og regnskabstal blive præsenteret for de projekter, IFU er trådt ud af. Endvidere præsenteres en analyse af alle IFU-projekternes overlevelse.
Den interne rente (IRR) på projekter, IFU er trådt ud af
Den totale IRR for de 415 projekter, som IFU er trådt ud af, er 3.6%. IRR’en for projekter i Afrika beløber sig til -3.8% mod 9.0% i Asien og 3.4% i Latinamerika. IRR’en for projekter i Afrika, som IFU er trådt ud af, er gradvist blevet forbedret i løbet af de sidste fire år. I 2004 var IRR’en for Afrika på 9.6%. For projekter i Europa (f.eks. Tyrkiet og Malta) er IRR’en -0.3%. Det sidste tal er dog baseret på et ret begrænset antal projekter.
I relation til partnerstørrelse, blev den højeste IRR opnået på projekter, hvor den danske partner har mere end 300 ansatte.
In relation til projektstørrelse, fremviser de største projekter den højeste IRR.
Akkumulerede regnskabstalDet realiserede bidrag fra de 415 projekter i IFU, der er afsluttet siden 1967, viser, at IFU modtog et samlet bruttoafkast fra projekterne på DKK 695,1 mio. Aktiekapitalinvesteringer bidrog med DKK 554,0 mio., og lån og garantier bidrog med DKK 154,0 mio.
Cashflow’et for disse afsluttede projektaktiviteter viser, at resultatet fra driften genererede et positivt netto cashflow på DKK 822,9 mio., mens investeringsaktiviteterne genererede et negativt netto cashflow på DKK 149,3 mio.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
ProjektoverlevelseEn undersøgelse af overlevelsesprocenten for projekter som en funktion af projektalder viser, at ca. 79% af 571 projekter stadig er i drift 10 år efter underskrivelsen af projektaftalen. Analysen medtager ikke 45 projekter, som enten aldrig blev implementeret eller blev implementeret uden IFU’s deltagelse. Overlevelsesprocenten for store- og mellemstore projekter er generelt højere end for mindre projekter. Efter 10 år er ca. 87% af de store projekter stadig i drift sammenlignet med ca. 73% af de mindre projekter. Med hensyn til de projekter, som IFU er trådt ud af før 10 års alderen, og hvor projektet stadig er i drift på tidspunktet for IFU’s udtrædelse, antages det, at dette vil fortsætte med at være tilfældet indenfor tidsrammen for analysen.
Overlevelsesprocent IFU 2007