IFU & IØ’s operationelle retningslinjer
1. Værtslande og grænseværdier for landeVærtslande, der kvalificerer sig til IFU’s investeringer, skal være anført på OECD’s DAC-liste over modtagere af udviklingsbistand, og 2008 bruttonationalindkomsten pr. indbygger må ikke overstige USD 3.084 (grænse i 2010). En generel undtagelse fra reglen er Botswana, Namibia og Sydafrika.
Azerbaijan, El Salvador, Angola, Armenien, Jordan og Cape Verde har nu en bruttonationalindkomst pr. indbygger, som ligger over grænsen, men IFU kan fortsat investere i disse lande i 2010. En komplet liste over lande, som IFU kan investere i, kan ses her.
IFU’s landeeksponering overvåges løbende, og der skal udvises agtpågivenhed, når landeeksponeringen overstiger 30 % af fondenes totale projektengagement. For Kina gælder, at landeeksponeringen ikke bør overstige 20%.
IØ kan kun foretage nye investeringer i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Øvrige tidligere IØ-lande med et 2008 BNI pr. indbygger på under USD 3.084 (2010) kan modtage investeringer fra IFU.
2. Grænseværdi for partnerDen retningsgivende grænseværdi for en partner er 20 % af fondenes totale projektengagement.
3. Absolut grænseværdi for projekt Den retningsgivende grænseværdi for fondenes maksimuminvestering i et enkelt projekt er DKK 100 millioner.
4. Relativ grænseværdi for projekt Fondenes engagement (lån og aktiekapital) i et enkelt projekt er begrænset til maksimalt 50 % af de samlede investeringer for projekter med en totalinvestering på op til DKK 7,5 millioner og reduceres gradvist til 30 % for projekter med en samlet investering på mere end DKK 12,5 millioner.
5. Grænseværdi for projektegenkapital Fondenes egenkapitaleksponering i et projekt må ikke overstige den danske partners andel og ej heller 49 % af den totale projektegenkapital.
Senest opdateret 5. januar 2010.