I disse år udarbejdes der verden over en lang række værktøjer og standarder, som kan bruges på forskellige stadier og niveauer i CSR-arbejdet. Værktøjerne udvikles af industriorganisationer, konsulenthuse, NGO'er eller i samarbejder mellem flere af disse.
IFU hjælper gerne projektselskaberne med at få overblik over de mange værktøjer, og hvilke af dem der kan opfylde det enkelte selskabs behov. IFU vejleder også gerne i, hvad de enkelte værktøjer kan anvendes til.
"Quick Check"
Quick Check er IFU’s værktøj til projektselskaber, når de skal vurdere, i hvilket omfang de lever op til de mest fundamentale internationale standarder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Værktøjet hjælper hurtigt og enkelt med at vurdere, i hvilket omfang et selskab lever op til kravene om de mest fundamentale krav og rettigheder vedrørende væsentlige CSR-emner. Værktøjet er et spørgeskema og kan anvendes som en læreproces for både ledere og medarbejdere. Værktøjet hjælper med at forstå det fulde omfang af CSR-tankegangen, identificere eventuelle følsomme områder og prioritere indsatsen. "Quick Check" er udviklet af Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med IFU, DI og Økonomi- og Erhvervsministeriet og hedder officielt Global Compact Self Assessment Tool. Læs mere på www.globalcompactselfassessment.org.
Corporate Governance Policy
IFU har lavet et forslag til en Corporate Governance Policy, der kan fungere som en skabelon til at udarbejde en god politik for ledelse af projektselskabet.
CSR-samarbejde med leverandørerne
IFU har udgivet en folder, der beskriver, hvordan projektselskaberne kan arbejde for at sikre ordentlige CSR-forhold hos sine leverandører. Værktøjet beskriver bl.a., hvordan projektselskabet kan få overblik over og prioritere sine leverandører og samarbejdspartnere, samt hvilke mål selskabet kan opstille i samarbejdet.
Den årlige CSR-status og en eventuel CSR-handlingsplan
IFU har udarbejdet en række vejledninger og skabeloner, som projektselskaberne kan anvende, når de fx skal udarbejde den årlige CSR-statusrapport eller en eventuel CSR-handlingsplan.
KontaktCSR-chef Birgitte Bang NielsenTel.: +45 33 63 75 26bbn@ifu.dk